Sådan kan Asendia hjælpe din virksomhed med at levere

Hvorfor satse på det franske marked?

Hvis du vil nå ud til et stort antal forbrugere på et marked, hvor trends og regler er omtrent som på andre europæiske markeder, og hvor e-handel bare vokser og vokser, bør Frankrig stå højt på din liste over potentielle salgseventyr.

Sådan kan Asendia hjælpe dig med at sælge til Frankrig

Asendias internationale e-handelsløsninger kan hjælpe din virksomhed med at vokse i udlandet. Via vores moderselskab La Poste kender vi Frankrig som vores egen bukselomme, og vi er fremragende positioneret til at rådgive dig om, hvordan du bedst får succes i Frankrig. Asendia har direkte adgang til alle La Postes tjenester og kan derfor levere løsninger, som er skræddersyet til dine behov. Takket være deres mange års erfaring som national posttjeneste kan La Poste tilbyde et fremragende og effektivt netværk af leverancer og afhentningssteder.


Premium Goods via Colissimo

Vores Premium Goods-tjeneste håndteres af Colissimo, som er Frankrigs førende budservice. De nyder stor tillid blandt de franske forbrugere, hvilket giver dig en fordel i forhold til konkurrenterne. Denne tjeneste til forsendelser på op til 30 kg har til formål at sikre den bedst mulige oplevelse for både afsender og modtager og er udformet med fokus på e-handel. Afhængigt af dine præferencer omfatter tjenesten alt fra levering til sporing og returnering, så du kan tilbyde kunderne den mest praktiske løsning.


Varer med fuld sporing

La Poste tilbyder fuld sporing af forsendelser, der sendes via denne tjeneste, hvilket er perfekt for kunder, der vil følge forsendelsen på hele dens rejse. Asendia tilbyder flere forskellige leveringsmuligheder for små forsendelser (op til 2 kg), herunder levering med bud eller med post.


Standardvarer

Asendia tilbyder forskellige løsninger til levering af små forsendelser på den mest omkostningseffektive måde og med optimale leveringstider. Når du indfører varer i EU, sørger vi for effektive fortoldningsløsninger og minimering af told og moms på produkter af lav værdi. Denne tjeneste passer perfekt til varer af lav værdi, eftersom der ikke er nogen sporingsinformation.


Direct Mail og Business Mail

Asendia tilbyder ekspertrådgivning og skræddersyede Direct Mail- og Business Mail-løsninger, som hjælper din virksomhed med at vokse hurtigere.



Et overblik over det franske marked


Overblik over det franske marked


Markedets størrelse

Frankrig er det tredjestørste e-handelsmarked i Europa og ligger kun efter Tyskland, når det gælder omsætning inden for e-handel – og omsætningen bliver bare ved med at vokse. Det forventes, at e-handlen i Frankrig vil runde 100 mia. euro i 2019. Med sine 67 millioner indbyggere og beliggenhed tæt på Nordeuropa er Frankrig et oplagt valg, hvis du er på udkig efter muligheder for at udvide din e-handelsvirksomhed i Europa.


Franske forbrugertal

80 % af alle franskmænd i alderen 25-45 år har handlet online inden for de seneste 12 måneder, hvilket viser, at de franske forbrugere er villige til at gå på nettet for at finde de produkter, de vil købe. Endnu mere lovende for virksomheder uden for Frankrig er det, at 40 % af franskmændenes indkøb i 2018 blev foretaget i udlandet, og med 38 millioner nethandlende i Frankrig er det lig med et meget stort potentiale. Dette tal forventes at stige til omkring 42,2 millioner nethandlende i Frankrig frem mod 2022.



Derfor skal du kigge mod Frankrig for at se din næste mulighed

På baggrund af Asendias arv, vores markedskendskab og relationer til modervirksomhederne, samt vores ejere La Poste og SwissPost, så giver vi dig den bedste adgang til det franske marked.

Asendia kan understøtte dit salg og distribution af pakker, magasiner og aviser, direct mails og business mail til Frankrig med meget konkurrencedygtige løsninger.

Video image



Webshop pakker til udlandet - Asendia

Vidste du, at ...

Franskmændene handlede for 82 mia. euro på nettet i 2017?


Download Vores Guide

Frankrig er en naturlig eksport partner for Dansk handel , og et lukrativt marked, specielt for online forretninger.

Download

Få success med din webshop i Frankrig

Detailhandels- og forbrugertrendsand


Detailhandelstrends

  • E-handel stadig vigtigere

E-handel er i vaekst i Frankrig og udgjorde i 2018 4,22 % af Frankrigs samlede BNP. 71 % af befokningen ejer en smartphone, og 81 % bruger en stationaer eller baerbar computer, hvilket gör langt störstedelen af de franske forbrugere i stand til at handle eller söke efter varer på nettet.



  • Kundeserviceudfordringer

På grund af den stigende konkurrence er der kommet oget fokus på kundeoplevelsen i Frankrig. Og det med god grund. Forrester Research kaldte i sit seneste Customer Service Index kundeservicen i Frankrig for "elendig" - og det går stadig ned ad bakke. Det kan vaere en af årsagerne til, at franske kunder returnerer en lavere procendel af varer end forbrugere i andre europaeiske lande. Det kan internationale forhandlere vende til deres fordel. Amazon var for eksempel det varemaerke, der fik mest ros i Forresters rapport, hvilket primaert skyldes deres store udbud, hurtige levering og ry for at yde god kundeservice.




Told og moms ved international handel

Vidste du, at ...

Tøj og sko er det største produktsegment inden for e-handel i Frankrig?


Forbrugertrends

  • Prisen er afgørende

For mange franske forbrugere er prisen afgørende, især efter den globale finanskrise. Ifølge Euromonitor sammenligner 80 % af de franske brugere priser, når de skal købe andet end dagligvarer. Derfor er det ikke noget under, at e-handel – som gør det muligt at shoppe rundt efter den laveste pris – oplever en så kraftig vækst. Det bliver stadig mere udbredt blandt de næsten 83 % af befolkningen, der bruger internettet, og der er stort set ingen forskel mellem mænd og kvinders købsadfærd. Blandt franskmænd i alderen 25-49 år ligger dette tal på over 90 %.

  • Flere tilbagevendende kunder

Selvom FEVADs seneste tal viser, at gennemsnitsbeløbet for hver enkelt transaktion er faldende (i øjeblikket 70 euro), bliver dette fald mere end opvejet af en stigende købefrekvens. Nethandlende foretager i gennemsnit 28 køb om året til en samlet værdi af 2.000 euro. Tøj ligger nummer et på listen over købte produkter efterfulgt af sko og skønhedsartikler.

  • Foretrukne betalingsmetoder

De franske forbrugere foretrækker at bruge betalingskort til at betale med online, hvilket gør det relativt enkelt for internationale forhandlere. Cirka 94 % af alle over 15 år har et ’Carte Bancaire’, hvilket er den foretrukne betalingsmetode for 85 % af forbrugerne, når de handler online. Der er også omkring 8 millioner PayPal-konti i Frankrig.


  • Køb fra udlandet

De franske forbrugere får et mere og mere afslappet forhold til det at handle i internationale netbutikker, hvilket ofte skyldes pris, bedre vilkår og større tilgængelighed. Ifølge forskning fra International Post Corporation (IPC) er Kina, Tyskland og Storbritannien de lande, som franskmændene oftest handler fra. Men vær opmærksom på denne advarsel fra Ecommerce Foundation: Hvis din hjemmeside ikke er på fransk eller er dårligt oversat til fransk, har du ikke ret store chancer for at få succes.


Leveringstrends


Leverings muligheder ved forsnedelser til Frankrig


Fleksible leveringsmuligheder

Der findes flere forskellige leveringsmuligheder i Frankrig – fra Colissimos Premium Goods-tjeneste til standardlevering via La Poste. Den brede vifte af muligheder gør netbutikkerne i stand til at tilbyde forbrugerne stor fleksibilitet. Asendia tilbyder alle disse muligheder, hvilket gør dem til den perfekte leveringspartner for din virksomhed.


Foretrukne afhentningssteder

Franskmændene er meget glade for afhentningssteder tæt på hjemmet, heriblandt posthuse, lokale butikker og skabe på togstationer. Faktisk er denne løsning i dag lige så populær som levering til hjemmet. Dette understreger, hvor vigtigt det er, at du som forhandler fokuserer på at gøre leveringen praktisk for kunden og tilbyde flere alternativer.


Leveringssikkerhed er afgørende

Leveringssikkerhed er lige så vigtigt som leveringstid. Franske forbrugere er vant til den leveringssikkerhed, som posten står for, og de forventer, at netbutikker lever op til de samme standarder. Det betyder, at de vil have sikkerhed for deres leverance, hvilket kan dreje sig om alt fra relevant forhåndsinformation til sporing af forsendelsen. Forskning fra Royal Mail i Storbritannien viser, at dette er langt vigtigere i Frankrig end i andre lande: 85 % vil helst spore alle forsendelser (kontra 60 % i fx Storbritannien) og ikke kun forsendelser af høj værdi.


Returneringer på vej frem i Frankrig

Royal Mail fandt også ud af, at de franske forbrugere er dem, der påvirkes mest af tilbud om gratis returnering. Selvom andelen af returneringer med sine 6 % kan virke lavt i Frankrig, ligger niveauet i visse produktkategorier såsom mode helt oppe på 20 %, og 40 % af de franske forbrugere synes, at de eksisterende returprocedurer er unødvendigt indviklede. Det giver store muligheder for de forhandlere, der er indstillet på at tilbyde franske forbrugere enkle returmuligheder. Den lave returrate gør overordnet set Frankrig til et fremragende valg for forhandlere, der vil sælge varer online.



Handel på tværs af grænser - Asendia

Vidste du, at ...

77 % af de franske kunder forventer, at de kan returnere en vare gratis?

Download rapporten

Lær mere om ehandel i frankrig med denne rapport

Download
ES19_France_Pillar_France_Ecommerce_Report.jpg

Kontakt os

Tag kontakt til Asendia og begynd med at levere til Frankrig

Download