Russia B2C E-commerce Report 2016

27 juli, 2016
14-65-Russia_report_s_02.jpg

Har du overvejet Rusland som dit næste marked for e-handel? Rusland tilbyder et overraskende stort potentiale for online detailhandlere, hvilket blev påvist i Ecommerce Europes nye landerapport, sponsoreret af Asendia.

Med en stor og relativt ung befolkning giver Rusland unikke muligheder for e-handel. Medianalderen er 39,1 år og 72,4 % af hele befolkningen er under 55 år gamle. Der bor 121,6 millioner mennesker over 15 år i Rusland, hvilket demonstrerer den rene og skære størrelse af det potentielle marked. Interessant nok bruger kun 70 % af russerne internettet og bare 25 % shopper online, så markedet er stadig spirende og har derfor masser af potentiale.

Rusland er et højst individuelt marked, så nøglen er research. For eksempel er rublen den russiske valuta og arbejdsløshedsprocenten er signifikant under det europæiske gennemsnit. Mens russisk er det officielle sprog, bliver der også talt tysk, engelsk og fransk i brede kredse. Det er også vigtigt at overveje, hvordan brugen af internettet er fordelt i forbundsstaten. Som storbyer står Moskva og Sankt Petersborg for mere end halvdelen af alle indkøb på tværs af grænser, mens udbredelsen af internettet er meget lavere i fjernere, mere landlige dele af landet.

Hvis du beslutter dig for at markedsføre din online business gennem sociale medier, så overvej de lokale sociale medie platforme VK og Odnoklassniki, som bliver brugt af henholdsvis 39 % og 32 % af internetbrugere, sammen med Facebook. Kun 11 % af russiske internetbrugere er på Twitter, hvilket tyder på, at det ikke bør være din prioritet, når det gælder om at engagere sig direkte med potentielle kunder.

Alexey Loginov, Business Intelligence Manager hos Asendia, giver nogle tips til at komme ind på det russiske e-handelsmarked, inklusive:

  • Kontant-ved-levering er stadig en vigtig betalingsmetode i Rusland, sammen med elektroniske betalingsmetoder
  • Logistiske udfordringer er et problem i Rusland, men fokusset er nu på ‘stabil, pålidelig levering’
  • Overvej partnerskab med lokale virksomheder for at hjælpe dig med at nå dine målgrupper

Vil du vide mere om det russiske e-handelsmarked? Download den fulde Russia B2C E-commerce Report 2016 her.

Relaterede nyheder & blog