Hvordan køber vi på tværs af grænser?

17 maj, 2017

E-handel på tværs af grænser fortsætter med at stige i popularitet takket være innovationer i teknologi og et fald i de traditionelle barrierer mellem lande.

Så hvordan køber vi på tværs af grænser i 2017?

Den seneste kundeundersøgelse om e-handel på tværs af grænser fra IPC afslører det hele, og viser hvordan detailhandlere kan opbygge en bedre kundeoplevelse og få mest ud af deres e-handelsmuligheder i hele verden.

Undersøgelsen analyserer svarene fra næsten 25.000 mennesker fra 26 lande, inklusive 16 europæiske lande, USA og Kina.

Onlinekøb er tydeligvis en del af dagligdagen for mange

Alle undersøgelsens deltagere havde købt fysiske varer online mindst en gang inden for de seneste tre måneder, og de havde alle foretaget mindst et køb på tværs af grænser i løbet af det seneste år. 31 % køber online en gang om måneden, 23 % af deltagerne køber en gang hver 14. dag, og dedikerede 16 % vælger at klikke og købe en gang om ugen eller mere. Det sidste er især udbredt i Kina, hvor over en tredjedel (36 %) af deltagerne foretager et onlinekøb mindst en gang om ugen.

Men hvordan køber vi? Den stationære computer har stadig en markant andel (36 %) og er mest populær blandt mænd og ældre shoppere, men den bærbare er kongen – 41 % af deltagerne foretrækker at gennemføre deres onlinebestillinger på de mindre computere. M-commerce eller m-handel er også i vækst, især blandt de yngre generationer – 14 % foretrækker smartphones, mens kun 8 % vælger tablets.

De teknologiske innovationer stopper dog ikke der. Alternative betalinger er begyndt at dominere online shopping, hvor PayPal (eller tilsvarende) står for 41 % af bestillingerne. Her er tyske, australske, spanske og italienske forbrugere dem, der har med højeste sandsynlighed vælger PayPal, for mere end 60 % af deltagerne i hvert af disse lande vælger denne betalingsmetode. Kreditkort er dig stadig på andenpladsen, og er førstevalg i 11 lande, så det er vigtigt at overveje de enkelte markeder, du gør dine forretninger i.

Og hvor køber forbrugerne fra?

Rapporten tager et særligt blik på europæiske forbrugere, og den afslører, at der er et par enkelte nøgle shoppingdestinationer: Kina, USA, Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Som rapporten bemærker, ‘store e-handelslande har en dominerende indflydelse på deres mindre naboer’, og den angiver, at irske shoppere foretrækker britiske websites, østrigske vælger tyske webshops, og canadierne kigger mod forretninger baseret i USA.

IPC undersøgte også de tre store - ‘Big 3’ - markedspladswebsites: Amazon, eBay, og Alibaba, som har en markant indflydelse, når det gælder e-handel på tværs af grænser.

Dette var kun et overblik over de centrale resultater – download rapporten her, og læs mere om dine shopperes præferencer.