Germany B2C E-commerce Report 2016

29 juni, 2016
14-62-Germany_report_s_02.jpg

Tyskland er et af de mest etablerede e-handelsmarkeder i verden og kan være et lukrativt marked for detailhandlere, der vil sælge på tværs af grænser. Ecommerce Europes landerapport, sponsoreret af Asendia, viser mulighederne, statistikkerne og de råd enhver online virksomhed bør overveje, hvis de vil udforske dette spændende marked.

Tyske forbrugere er ekstraordinært optimistiske, når det gælder deres økonomi, der har klaret sig gennem mange af de økonomiske storme, som nabolandene har oplevet igennem det sidste årti. BNP er stabiliseret (e-handel udgør 1,97 % af dette), og landet klarer sig godt ifølge nøgleindekstallene: Tyskland er nummer 1 på Logistics Performance Index, nummer 15 på Ease of Doing Business og 21 på E-government Index, hvilket viser et velforbundet, digitalt fremmeligt land.

Og det er ikke nogen overraskelse at se, at perspektivet for e-handel er lige så lovende: antallet af tyske e-shoppere vokser støt (aktuelt 73 % af hele befolkningen) og B2C e-handelssalget forventes at nå €66,9 milliarder i 2016.

Mens brugen af smartphone vokser støt, og m-handel nu er €8,8 milliarder værd, er det vigtigt at notere, at i modsætning til mange andre lande er Android (frem for iOS) det dominerende operativsystem på mobile enheder.

Tyske e-shoppere har forskellige grunde til at shoppe i udlandet: 40 % angiver bedre produkttilgængelighed, tæt fulgt af attraktive tilbud (36%) og bedre vilkår (32%). Men der er visse overvejelser, man bør huske på, såsom forbrugeres flittig sammenligning af tilbud og priser samt deres fokus på sikkerhed og kvalitet (når det handler om varige forbrugsgoder).

Rapporten indeholder også indsigter og råd fra Kai Schotten, Deputy Sales Manager i Asendia Tyskland. Han understreger vigtigheden af, at detailhandlere skiller sig ud fra mængden og definerer deres egen niche, peger på en stigende mangfoldighed af fordelsbaserede leveringsmuligheder samt den yderligere flerkanalsintegration.

Selv om Tyskland er en af de mest modne e-handelsøkonomier i verden, er der stadig masser af muligheder for at gøre online forretninger. Download Germany B2C E-commerce Report 2016 her og få flere eksklusive indsigter.