Bæredygtighed – en vigtig prioritet hos Asendia

26 februar, 2015

Asendia har styrket sit engagement inden for bæredygtighed ved at tilmelde sig til et CO2-kompensationsprogram, der indebærer støtte til vedvarende energiprojekter i Indien. Dette vigtige skridt er i overensstemmelse med Asendias mål og langsigtede vision om at opnå miljømæssig og virksomhedsmæssig bæredygtighed.

Siden grundlæggelsen i 2012 har Asendia defineret bæredygtighed som en vigtig prioritet og et strategisk mål. Asendia afsætter en masse tid og energi på at udvikle en bæredygtig forretningspraksis både som en differentiator på markedet, og som en strategi for en langsigtet, markedsførende succes. Asendias politik til bæredygtighed er baseret på fire søjler, der sigter på at måle, reducere og kompensere sine resterende CO2-udledninger, samt at rådgive sine kunder om, hvordan de også kan gøre det. Nogle af tiltagene til at reducere CO2 er allerede iværksat og omfatter optimering af ruter i Asendias netværk ved at fjerne ineffektive links. Asendia fremmer også brugen af bæredygtig belysning og energibesparende udstyr på sine kontorer og terminaler og tilbyder forskellige sociale og faglige initiativer til sine medarbejdere.

Asendia investerer i et projekt om vedvarende energi

I dag er bæredygtige tiltag blevet et nøgleområde for logistikbranchen. Som en ansvarlig aktør har Asendia derfor besluttet at underskrive et CO2-kompensationsprogram i forhold til de udslip, som den ikke kan reducere. Det godkendte program understøtter syv vindmølleparker, som ligger i de tre indiske stater: Tamil Nadu, Karnataka og Rajasthan. Tilsammen genererer de 113 møller årligt næsten 470.000 MWh vedvarende elektricitet. Det svarer til det årlige elforbrug for 600.000 personer og gør det muligt for Asendia at udligne mere end 41’000 teq CO2 pr. år.

Ud over at levere ren energi har vindmølleparkerne nyttige sociale og økonomiske fordele for lokalsamfundene. Projektudvikleren geninvesterer en andel af overskuddet i lokale initiativer, finansiering af uddannelser, sundhed og projekter til jobskabelse. Projektet er verificeret af en af de mest internationalt anerkendte standarder til CO2-kompensationer – Voluntary Carbon Standard (VCS). Ved at kombinere interne CO2-reduktioner og CO2-kompensationer har Asendias europæiske kunder været i stand til at nyde godt af CO2-neutralitet for de leverede transportydelser uden ekstra omkostninger.

Asendias bæredygtige tjenester

I overensstemmelse med sin bæredygtighedspolitik tilbyder Asendia også rådgivning til sine kunder om, hvordan de kan reducere deres CO2-udslip, når de bruger Asendias tjenester. Dette omfatter forebyggelse af CO2-udslip ved kilden – med vedligeholdelse af korrekte adresser eller udskrivning på destinationen – undgåelse af CO2-udslip langs den logistiske rejse – med mulighed for digitale tilbageleveringer – og genbrug af værdifuldt affald f.eks. blækpatroner.