Told, moms og sortering

Sælger du varer på nettet via e-handel, får du store fordele ved at holde styr på, hvilke regler som gælder for dine forsendelser og pakkedistribution til lande uden for EU.

Du undgår overraskelser af uforudsete omkostninger, for når en forsendelse sendes til et land uden for EU, skal modtageren i landet betale lokal moms og told af varens værdi.

  • Sender du din forsendelse som brev (varebrev), skal du sætte en forenklet tolddeklaration (CN22) på forsendelsen, hvis værdien er under 2000 kroner. Er værdien på varen over 2000 kroner, skal en tolddeklaration (CN23) samt en handelsfaktura følge med. Hvis værdien er under 22 Euro sender du forsendelsen som en lavværdiforsendelse, og der skal dermed ikke svares told og moms. Kontakt os gerne, hvis du har brug for mere information om, hvad bagatelgrænsen er i det land, du ønsker at sende til.
  • Til Schweiz og Norge hjælper vi gerne med bulkforsendelser, hvor vores lokale partner står for den moms og indfortoldning, der gælder for importen, dvs. DDP (Delivered Duty Paid). Her betaler modtageren ingenting i told og moms, da denne i stedet for afregnes med afsenderen via vores lokale selskab i modtagerlandet. Hvis der ikke findes et lokalt selskab i modtagerlandet, så kan Asendia forestå toldhåndterringen.
  • Hvis et lokalt selskab i modtagerlandet ikke er aktuelt, så leveres bulkforsendelserne som det, der kaldes DDU (Delivered Duty Unpaid), hvorved modtageren betaler told og moms ved levering.
Book tid til rådgivning
Prøv os!
Destination
Industri
Placeholder